Haven
Sådan får du en flot græsplæne
Mange kæmper med at få græsplænen gjort flot og sommerklar, men det er faktisk ikke så svært, hvis du blot sørger for at overholde grundreglerne. Bare pletter, ukrudt over det hele og mosbefængte områder er ikke noget særsyn i de danske villahaver, og mange tror at det kræver et umenneskeligt overskud at få en pæn […]
Mange kæmper med at få græsplænen gjort flot og sommerklar, men det er faktisk ikke så svært, hvis du blot sørger for at overholde grundreglerne.
Bare pletter, ukrudt over det hele og mosbefængte områder er ikke noget særsyn i de danske villahaver, og mange tror at det kræver et umenneskeligt overskud at få en pæn og indbydende græsplæne, men det behøver hverken at koste kæmpeanstrengelser eller en masse penge.
Der skal blot lige investeres en smule ekstra tid i begyndelsen, inden den almindelig vedligeholdelse. Følg denne guide, og du får nabolagets lækreste græsplæne til sommer.
Start med at rydde op
Start med at fjerne ukrudt og mos fra plænen og få et overblik over, hvordan dens overordnede tilstand er og de betingelser haven har.
Du vil sikkert stå tilbage med nogle huller af større eller mindre karakter og her skal ligge jordblanding, så du får en jævn plæne.
Når denne del er gjort, skal der sås græs de steder, hvor der er behov.
Find den græsblanding, der er rigtig for din have
Det er ikke lige meget, hvilke græssorter du vælger i din have. Specielt ikke, hvis den skal kunne klare slitage fra børneleg og andre aktiviteter.
Derfor er det vigtigt, at du holder dig for øje, hvilket forhold der gør sig gældende for din have, så får fat i de rigtige frø.
Det betyder noget om plænen ligger i skygge eller i sol, ligesom det også betyder noget, hvilken jord der er.
Er der sumpet, leret eller sandet jord?
Er der tale om ”sur” jord, så den skal tilsættes kalk for at give græsset de bedste betingelser?
Gå specifikt efter græsblandinger, der passer til netop den type jord, som du har, og gå en stor bue uden om de billigste tilbud, hvor du ikke ved, hvad du får.
Producenterne er gode til at skrive på pakkerne, hvad de forskellige blandinger kan, så nærlæs inden du køber.
Såning af græsset
Du kan så både forår og efterår, og du skal huske at gøde plænen, når du er færdig helst med organisk gødning, da det holder i længere tid, selvom det ikke er så kraftigt.
Det er muligt at der af og til skal eftersås.
Vedligeholdelse og pleje
Alt for mange kommer til at klippe græsset for kort og kommer derved til at skade rodnettet. Klip altid kun en tredjedel af længden uanset, hvor langt det er, så du ikke beskadiger rodnettet. Husk også at rive plænen i ny og næ, så rødderne kan ånde.