Bolignyheder.dk er din genvej til artikler om hjemmet, haven, sparetips, køb og salg og nye boligprojekter. Her finder du alt om bolig og have.
Kontakt os: info@bolignyheder.dk
De 4 nyttigste blomster i haven

Blomster er smukke at se på, men nogle blomster kan lidt mere end andre. Plant dem og styrk resten af haven ved at kræse for de af insekterne, der kan hjælpe dig.
Har du frugter, bær og grøntsager i haven, har du særligt brug at tiltrække de nyttige insekter, der kan hjælpe dig af med den irriterende slags som for eksempel bladlus.
Mariehøns, næbtæger, svirrefluer, snyltehvepse, løbebiller og guldøjer er blot nogle af de mange insekter, der er klar til at hjælpe dig mod kost og logi.
Derfor skal du indrette din have så det er et godt sted for dem at bo i hele sæsonen. Du kan vælge andre blomster til køkkenhaven, end dem der er beskrevet her, men husk at vælge planter med åbne blomster og masser af nektar og pollen, og husk at de skal blomstre på forskellige tidspunkter, så der altid er mad til de små.
Her kan du se, hvilke planter du skal sætte i din have
Krokus
Krokus er nem løgplante, der blomster tidligt og er guf for de små nyttedyr med sin åbne blomst.
Sæt forårskrokus om efteråret, og efterårskrokus om sommeren, så er der mad nok til de små der, men husk at krokussen først går i blomst 1-2 år, efter de er plantet.
Morgenfruer
Morgenfruen er en blomst som man bliver glad af at se på. Den liver op med sine smukke gule blade og planter du dem nær eller mellem dine afgrøder tiltrækker de insekter, der spiser skadedyr.
Frøene sås direkte i jorden i 1 cm dybde imellem april og maj og blomstrer over en lang periode henover sommeren.
Blomsterbladene er i øvrigt spiselige for os mennesker også, så brug dem endelig i salaten.
Honningurt
Honningurtens fine blå/lilla blomster tiltrækker svirrefluer. De får larver og laverne lever af bladlus, så det er en rigtig god plante af have ved siden af grøntsagerne i haven. Blomsten har et højt indhold af nektar og pollen og tiltrækker derfor også de nyttige bier.
Honningurter blomstrer fra juni til oktober.
Honningurt kan sås fra marts og helt frem til september, og den hurtigvoksende plante, sørger for at samle nyttigt kvælstof til jorden, når du planter den efter høst. Når den dør graves den ned i jorden, så den kan hjælpe næste års høst.
Timian
Timian en flerårig god plante, som du kan høste af hele året rundt. Snegle og kålorme bryder sig ikke om timian, der til gengæld er på pollen og nektar til bier og sommerfugle.
Den blomstrer fra juli til september og skal sås i mellem marts og maj og udplantes mellem maj og juli, men du kan også vælge at så den direkte i jorden i maj.
Det er værd at bemærke, at timian også er et effektivt middel mod dårlig fordøjelse.
bruger kommentarer