Boligforbedringer der betaler sig

Redaktionen — 20. jan 2021 09:58

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

Det er langt fra alle boligforbedringer, der rent økonomisk kan betale sig, fordi de ikke vil give ekstra værdi til boligen, eller fordi de ikke vil gøre det nemmere på sigt at sælge boligen. Derfor kan du her i denne artikel læse om, hvilke boligforbedringer der kan betale sig, og om det kan betale sig at gøre det selv, eller om det er bedre at hyre en fagperson til at varetage projektet. 

Hvilke boligforbedringer betaler sig?

Som nævnt er det ikke per automatik alle boligforbedringer der kan betale sig – i hvert fald ikke rent økonomisk, men hvis du godt kunne tænke dig at lave noget om i din bolig, fordi de vil øge din livskvalitet, så kan det selvfølgelig altid betale sig. Her i denne artikel tager vi dog udgangspunkt i de boligforbedringer, der kan betale sig rent økonomisk. 

Det kan for eksempel være: 

  1. Renovering af badeværelset
  2. Renovering af køkkenet
  3. Generel istandsættelse 

Inden du går i gang, er det dog vigtigt at tænke over, hvilke materialer du bruger. Typisk kan det ikke betale sig at vælge de dyreste og mest eksklusive materialer, for hvis køberne har en anden smag, vil de formentlig alligevel lave det om. 

1. Renovering af badeværelse

Badeværelset er et af de steder, hvor mange boligejere sætter ind for at øge værdien af deres bolig, og det er helt overordnet set en rigtig god ide. Badeværelset er nemlig et af de dyre rum i huset, og det ved potentielle købere udmærket godt. Derfor er der mange potentielle købere, der vil blive skræmt væk af et faldefærdigt og meget umoderne badeværelse, fordi de ved, at det kommer til at blive dyrt at få det istandsat. 

2. Renovering af køkkenet

For en renovering af køkkenet gælder det samme som for en renovering af badeværelset. Køkkenet er ligeledes et af boligens dyreste rum, og det er et sted, hvor rigtig mange mennesker bruger tid. Her skal tingene bare fungere, så man også kan få mad på bordet. 

3. Generel istandsættelse

Hvis vinduerne er slidte, facaden trænger til at blive malet, eller hvis gulvene er nedslidte og fyldt med ridser, vil det også være en rigtig god ide at bruge penge på at sætte det i stand. Det er som regel ikke poster, der koster så meget, men omvendt kan det gøre en rigtig stor forskel i forhold til, hvor attraktiv boligen vil være for potentielle købere.

Gør det selv eller hyr hjælp

Hvis du kender forskellen på et almindeligt søm, et glidesøm og en skrue, og du har hænderne skruet rigtigt på, så kan du selv stå for renoveringerne, men ellers kan det betale sig at hyre hjælp.