Nyheder

Vil aktierne i byggevirksomheder blive ved med at vokse i 2022?

Byggebranchen oplever enorm vækst på det seneste. Men hvordan ser fremtiden ud? Vil branchen fortsætte med at vokse? Nedenfor kaster vi blikket på aktier og situationen i byggebranchen i både ind- og udland. De største byggevirksomheder i Danmark I Danmark er de to byggeentreprenører MT Højgaard A/S og Per Aarsleff A/S de mest succesrige virksomheder […]

shutterstock_750493204-1.jpg
Af 14. december 2021

Byggebranchen oplever enorm vækst på det seneste. Men hvordan ser fremtiden ud? Vil branchen fortsætte med at vokse? Nedenfor kaster vi blikket på aktier og situationen i byggebranchen i både ind- og udland.

De største byggevirksomheder i Danmark

I Danmark er de to byggeentreprenører MT Højgaard A/S og Per Aarsleff A/S de mest succesrige virksomheder i den danske byggebranche. Faktisk har begge tidligere været på Deloittes årlige liste over de 50 største europæiske børsnoterede virksomheder i byggebranchen. Den liste kaldes for European Powers of Construction.

På den seneste liste var der 100 inkluderede virksomheder og her var Per Aarsleff A/S nede på en 83. plads mens MT Højgaard var røget af listen. Måske er Højgaard dog på vej tilbage op. Når vi kigger på aktier, er det netop dem der vokser mest sammenlignet med Per Aarsleff A/S.

For knap et år siden havde deres aktie en værdi på 148 kroner per styk, og i dag ligger den på omkring 224 kroner per styk. Per Aarsleff aktien var helt nede på 136 kroner per styk for omkring 1,5 år siden i marts 2020, og er i dag oppe på 275 kroner per styk. Når det kommer til aktie anbefalinger, er det altid vigtigt analysere virksomhedens historie og hvordan de har klaret sig inden for de seneste 5-10 år.

Danmark går bolig-amok: Her boomer salget allermest lige nu

Læs også: Danmark går bolig-amok: Her boomer salget allermest lige nu

Forventet årlig vækst på op til fire procent

Det er også vigtigt at kigge på byggebranchen samlet set. En rapport fra GlobalData indikerer at visse eksperter forventede en vækst i byggebranchen på 5,7 % i 2021. Det er altså med til at indikere at der forventes at aktier i byggebranchen vil blive ved med at vokse i 2022.

Det gælder i hvert fald hvis vi kigger på forudsigelser for de kommende år. Mange eksperter forventer en vækst på 3-4 procent i de kommende fem år. Det er også forbundet med at regeringer på tværs af kloden investerer i infrastruktur og at skifte over til intelligente byer. Netop teknologi er en stor del af årsagen til at der forventes vækst i byggebranchen, ligesom vi ser i mange andre brancher som fx transport, sundhed og medicin.

Netop den teknologiske udvikling i verden kan muligvis påvirke byggebranchen på negativ vis. Det øgede fokus på faciliteter med ren energi og en tilgang med moderne byggemetoder kan føre til radikale ændringer i forhold til byggeprocesser, design og anvendelse af materiale. Derfor kan det være at visse byggevirksomheder ikke kan holde til de nye processer, og det vil naturligvis påvirke vækst eller mangel af samme i byggebranchen. Her skal du vælge at analysere dig frem til hvorvidt du tror at byggebranchen vil fortsætte med at vokse.

Fremtiden er uvis

Ligesom med meget andet nu til dags, er fremtiden til dels uvis. Mens meget tyder på kontinuerlig vækst i byggebranchen, er der også faktorer, som det afhænger af og som eventuelt kan bremse væksten. Det er naturligvis aldrig til at vide hundrede procent, men der er altså tegn på at byggesektoren vil fortsætte med at vokse 3-4 procent i de kommende år.

Topledernes nye fristed: Sommerhuset som status og investering

Læs også: Topledernes nye fristed: Sommerhuset som status og investering

7 % af danske familier ejer et sommerhus – og flere drømmer om at få et

Læs også: 7 % af danske familier ejer et sommerhus – og flere drømmer om at få et