Hjemmet

Undgå at blive offer for klimaforandringer som boligkøber

Undgå at blive offer for klimaforandringer som boligkøber
Af Mikkel Preisler 24. april 2019

Se, hvor i landet du måske skal tænke dig om en ekstra gang, inden du investerer i en bolig.

Foråret er højsæson for boligjagt og boligkøb, men i nogle byer er der måske flere overvejelser, som man skal gøre sig, inden man beslutter sig for at købe et nyt hjem eller at bygge i de pågældende områder.

I januar kom der nemlig en ny rapport omkring risikovurdering i forhold til oversvømmelser og storm i fremtiden, og der er kommet nye områder til på listen, der nu tæller i alt 14 områder.

Fire nye kommuner

De fire nye områder er de jyske byer Esbjerg og Kolding, fynske Nyborg samt sydsjællandske Vordingborg, der ifølge det nye nationale overblik er kommuner med største risiko for oversvømmelser i fremtiden.

Et par af de eksisterende områder bliver ved samme lejlighed udvidet, hvilket betyder at områderne ved Køge Bugt og Nakskov bliver udvidet og dermed kommer til at gælde for hele Amager og fra København til Nordhavn samt hele Sydlolland ind til Rødby havn.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal gå i en stor bue uden om de berørte områder, men at du måske bør tænke i sikring mod klimaforandringerne i de mere udsatte områder, hvis du går i købstanker.

Indtil videre er der ikke noget der tyder på, at den del har påvirket prisen på markedet væsentligt, men det kan altså blive en faktor i fremtiden, selvom kommunerne selvfølgelig gør, hvad de kan for planlægge i tide, for det er nok de færreste, der har lyst sejle rundt i deres egen have eller at få kælderen fuld af vand.

Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov er allerede på listen over eksisterende risikoområder og der kan sagtens komme flere til med tiden. 

Der udpeges nemlig områder hver sjette år der viser, hvor i landet, der er størst risiko for oversvømmelser.

Selvom det omfattende analyse- og kortmateriale først og fremmest er udarbejdet til kommunerne for at give dem det bedst mulige grundlag for undgå omfattende ødelæggelser, som tidligere er set andre steder i Europa, kan det altså være en god idé som måske kommende boligejer i området at overveje om den bolig man har kig på kan modstå ekstreme vejrforhold som storm og oversvømmelse.

For risikovurderingen baseres på såvel historiske som mulige hændelser nu og i fremtiden. 

Læs rapporten om risikoområderne her. https://oversvommelse.kyst.dk/

Sådan holder du dit soppebassin friskt og klart hele sommeren

Læs også: Sådan holder du dit soppebassin friskt og klart hele sommeren

Farvel til kaffepletter: Sådan får du dine yndlingskrus til at se nye ud igen

Læs også: Farvel til kaffepletter: Sådan får du dine yndlingskrus til at se nye ud igen