Nyheder
SYNERGI om ØA26: Løft i anlægsrammen er positivt – ærgerligt at udskyde grønne renoveringer
SYNERGI roser regeringen og KL for at hæve anlægsrammen i økonomiaftalen for 2026 og dermed bane vejen for grønne og sundhedsfremmende investeringer i kommunernes bygninger. Men det er ærgerligt, at Danmark udskyder håndteringen af vigtige EU-krav om energirenovering af offentlige bygninger.
Den nye økonomiaftale for 2026 mellem regeringen og KL indeholder et løft i kommunernes anlægsramme til 22,3 mia. kr. fra 20,3 mia. i år. Det betyder bedre rammer for, at kommunerne kan sætte gang i grønne investeringer og energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse. Det er positivt og helt nødvendigt, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.
“Vi glæder os over, at kommunerne nu får større råderum til grønne investeringer efter år med anlægsloft, der var for lave til at investere tilstrækkeligt i bl.a. grøn omstilling, lavere energiregninger og indeklima. Det er helt afgørende med en bedre ramme, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling i den offentlige sektor. Vi havde gerne set en særskilt grøn anlægsramme, så midler var øremærket klima, men en generelt højere anlægsramme er det næstbedste,” siger Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.
Det vækker dog ærgrelse, at regeringen udskyder implementeringen af de nye EU-krav om energirenovering af offentlige bygninger, som er en del af Energieffektivitetsdirektivet.
Konkret indebærer kravene, at offentlige bygninger skal energirenoveres med en 3 pct. årlig renoveringsrate. Regeringen har dog valgt en alternativ metode, der betyder, at staten, kommuner og regioner giver sig selv frem til 2040 til at nå renoveringsmålet frem for at renovere en fast procentdel hvert år.
“Det er ærgerligt, at man vælger at udskyde implementeringen af de EU-krav, som på tværs af Europa skal reducere energiforbruget og CO₂-udledningerne markant. Det er ikke bare vigtigt for klimaet, men også for konkurrenceevnen og uafhængigheden fra Rusland, at vi bruger energien klogere. Der er et enormt efterslæb i de kommunale bygninger, der udfordrer borgernes velfærd og sundhed, og som kunne få gavn af en højere renoveringsrate. Det sender derfor et forkert signal at udskyde kravene,” mener Katrine Bjerre. Hun henviser til en analyse fra FRI, der viser, at kommunernes bygningsmasse har et renoveringsefterslæb på hele 60 mia. kr. og generelt er i dårligere stand end andre offentlige bygninger.
For nylig argumenterede 37 borgmestre i et indlæg i Avisen Danmark for, at ”der er brug for, at kommunerne kan få lov til at gennemføre de nødvendige investeringer i grøn omstilling af bygningsmassen (…) Derfor bør afgrænsede typer af grønne investeringer undtages fra anlægsloftet.”
SYNERGI er helt enige og mener derfor fortsat, at et grønt anlægsloft bør være en del af næste økonomiaftale.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: