Skimmelsvamp er giftigt, men det er ikke alle mærker generne, selvom den skader helbredet. Læs her, hvad der kan være skimmelsvamp symptomer, og hvad du skal gøre.
Selvom de sundhedsskadelige stoffer i skimmelsvamp skader, er det ikke alle der umiddelbart mærker eller tænker over, at de ”småting” de oplever til hverdag. Symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær eller en tilstoppet næse kan let forbindes med andre ting, og derfor kan det være svært at komme frem til, at de diffuse symptomer har en sammenhæng.
Navnlig, hvis det ikke er alle i boligen, der er påvirket den.
Og det er faktisk kun ganske få procent, der er decideret allergiske over for skimmelsvamp. Men mennesker, der er allergiske over for ting som støvmider, forskellige typer af pollen eller dyr eller rettere deres pels eller hår, kan også reagere på allergenerne i skimmelsvamp.
Skimmelsvamp symptomer
Men hvad er det så for tegn du skal holde øje med?
Hvis en eller flere af familiens medlemmer jævnligt oplever disse symptomer, skal du reagere:
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Koncentrationsbesvær
- Irriterede eller sviende øjne
- Tilstoppet næse
- Allergi
- Astma
- Rødmen
- Hæshed
- Hud der klør eller brænder
Det er som sagt langt fra alle der bliver syge eller reagerer på den giftige svamp. Det afhænger af, hvor følsom du er over for de stoffer som den udskiller samt hvor længe du har været udsat for den.
Vær opmærksom på, at de fleste først begynder at reagere på skimmelsvamp, når de har været udsat for den gennem længere tid, så det er altså ikke fordi, at svampeangrebet er nyt.
Dog tyder undersøgelser på, at folk der er i forvejen lider af allergi hurtigere reagerer på skimmelsvamp, ligesom der findes en øget følsomhed hos børn.
Kvinder skulle efter sigende også være mere følsomme end mænd i denne sammenhæng.
Hvorfor er skimmelsvamp farlig?
Skimmelsvamp frigiver en lang række stoffer:
- Mikropartikler
- Mykoksiner
- Glukaner
- muglugt
Mikropartikler
Dette er de partikler, som allergikere reagerer på.
Mikropartikler kaldes også for allergener.
Allergenerne stammer fra skimmelsvampenes sporer og er proteiner, og det er dem som allergikere typisk reagerer på.
Mykotoksiner
Mykotoksiner er giftstoffer, der udskilles, når svampene gror og som stopper væksten af andre bakterier og svampe, der befinder sig i omgivelserne. Det typisk ikke mykotoksinerne vi mennesker reagerer på, for der skal en betragtelig mængde til, før de er decideret sundhedsskadelige for mennesker.
Glukaner
I skimmelsvampens cellevægge finder vi glukaner, der irriterer luftvejene og øjnene og host og træthed og det ofte dem, der er mange, hvad enten de er allergikere eller ej, der også reagerer på.
Muglugt
Lugten af mug eller af at noget i nærheden er jordslået skyldes de organiske stoffer, som en del skimmelsvampe afgiver.
Lugten er ikke som sådan sundhedsskadelig i sig selv, men hvis den er der, kan du måske lugte dig frem til, hvor skimmelsvampen i boligen er.
Sådan identificerer du, om du reagerer på skimmelsvamp
For at finde ud af om de diffuse symptomer blot er det eller der i virkeligheden er en skimmelsvamp, får du her nogle råd, der kan hjælpe dig med at identificere, hvad der er tale om.
Tænk over:
- Hvor i huset opholder du dig, når du oplever symptomer?
- Er der fugt i din bolig?
- Hvad tid på dagen oplever du typisk symptomerne?
- Forsvinder eller bedres symptomerne, når du væk fra hjemmet?
- Vender symptomerne tilbage, når du kommer hjem?
Tag gerne en snak med din læge, når du har gjort dig dine iagttagelser.
Hvad skal du gøre, hvis der er tale om skimmelsvamp?
Har du mistanke om, at der er skimmelsvamp i dit hjem, skal du starte med at teste det for den ubudne gæst.
Nogle gange kan angrebet ses med det blotte øje, men andre gange er det gemt væk bag vægge, og derfor er det en god idé at få et uvildigt firma ud og teste.
Ifølge Teknologisk institut er disse de fire bedste metoder til at lokalisere skimmelsvamp, så sørg for at det firma du vælger, bruger en kombination af mindst to af disse:
- DNA-test
- Luftmåling
- Måling ved hjælp af aftryksplade
- Mycometer-test
Sådan fjernes skimmelsvamp
Ofte kan skimmelsvampen vaskes væk med svampemiddel, men det kan være nødvendigt at skille sig af med de ting, der har været i nærheden af den, og selvom du måske kan se den med det blotte øje, kan der være mere på den anden side af væggen, hvorfor det er vigtigt, at du får testet, om det er det eneste sted, der er problemer.
Du må gerne selv stå for afrensningen, hvis det drejer sig om et lille område på 20 x20 cm eller om et loftrum på max. 2 kvm.