Nyheder
Sådan vedligeholdes husets ydre nemt og billigt
Annoncørbetalt indhold Uanset om man er helt ny husejer eller har været det i mange år, så kan det være en stor opgave at vedligeholde ens hus. Det gælder især husets ydre, som igennem årene kan tage stor skade på grund af fx planter og vand. Er man ikke god til regelmæssigt at tjekke husets […]
Annoncørbetalt indhold
Uanset om man er helt ny husejer eller har været det i mange år, så kan det være en stor opgave at vedligeholde ens hus. Det gælder især husets ydre, som igennem årene kan tage stor skade på grund af fx planter og vand. Er man ikke god til regelmæssigt at tjekke husets ydre og vedligeholde sit hus, så kan det samtidig også blive en dyr fornøjelse at være husejer.
Der er dog meget, som man selv kan gøre for at holde sit hus vedlige og derved undgå de helt store renovationer. Mange ting kan man gøre selv, hvis man har hænderne skruet ordentligt på, men med andre ting kan det være en fordel at have en fagmand med sig.
Tjek efter revner i husets facade
En af de nemmeste ting, som man selv kan gøre, er at tjekke husets facade for revner eller andre skader. Der kan nemlig meget nemt trænge vand ind via revner i fx murværket eller den pudsede facade, og det kan give problemer i form af fugt, svamp eller endda råd. Et sikkert tegn på fugt er fx, at pudset skaller af, og opdager man dette, handler det om at være hurtig.
Det er nemlig en dum ide at lade stå til, hvis man opdager en revne eller anden skade i husets facade, for vand kan hurtigt forårsage store problemer. Derfor handler det om, så hurtigt som muligt at få udbedret skaden. Det kan man heldigvis få professionel hjælp til, hvis man ikke selv ønsker at håndtere problemet.
Sørg for at tjekke taget for utætheder
Vand er dog ikke kun facadens fjende men også tagets fjende. Er der utætheder i taget, kan der nemlig sive vand ned både i isoleringen eller videre ned igennem huset, og det kan resultere i alt fra råd og svamp til mere generelle fugtskader. Det er derfor en god ide, at man lige tjekker både tag og undertag for utætheder, så man kan komme disse til livs, før de bliver et problem.
Rens taget for mos og algevækst
En af de helt store grunde til, at der opstår vand- eller fugtskader i ens tag, er alger og mos. Det danske klima er nemlig det perfekte miljø for alger og mos, som suger masser af regnvand til sig, der kan skade tagkonstruktionen samt forårsage store fugtskader i både taget og undertaget. Desuden kan man risikere store frostsprængninger, hvis algerne og mosset får lov til at vokse vildt på taget.
Det kan dog være en stor og ofte ubehagelig opgave som privatperson at skulle rense sit tag for alger og mos, og derfor kan det være en rigtig god ide at hyre en fagmand til at rense taget for alger og mos.
Sørg for at holde vand væk fra huset
Vand er ikke kun et problem, når det handler om facaden og taget. Regnvand kan nemlig også blive et stort problem omkring soklen, hvor der kan samles store vandpytter, hvis vandet ikke ledes ordentligt væk fra huset. Det kan resultere i, at der løber vand ind under ens gulv eller ned i ens kælder.
Hold et vågent øje med vinduer af træ
Har man vinduer eller døre af træ, så gælder det også om at være opmærksom, for træ kan være meget udsat overfor fugt, svamp, alger og lignende. Har man en utæt rude på grund af en ødelagt vinduesliste, så handler det om at være hurtig og få repareret vinduet, før der opstår problemer i form af fx punkterede ruder, utætte vinduer eller vildtgroende mos.