Nyheder

Sådan skabes der nemt opbevaringsplads i soveværelset

Sådan skabes der nemt opbevaringsplads i soveværelset
Af Mikkel Preisler 12. maj 2022

Sponsoreret indhold

Soveværelset bliver hurtigt et af de rum, hvor man skal finde plads til alt det, der ikke har en fast plads i resten af huset. Det kan være alt fra vintertøjet til en ekstra madras eller børnenes soveposer til lejrturen. Derfor har mange også et stort behov for ekstra opbevaringsplads i soveværelset.

Det kan dog være en udfordring at komme i tanke om kreative løsninger til at skabe mere opbevaringsplads i soveværelset, og derfor er der her samlet 3 forskellige bud på kreativ brug af pladsen i soveværelset, så der bliver skabt mere opbevaringsplads, uden at man skal gå på kompromis med designet. Gode løsninger i forhold til opbevaringsplads sørger desuden for, at man undgår bunker af rod i soveværelsets hjørner.

Gør brug af pladsen under sengen

Et af de steder, som man kan udnytte for at få rigtig meget opbevaringsplads, er pladsen under ens seng. Den nemme løsning er at skaffe nogle lette kasser på hjul, som man kan fylde med ting, og derefter skubbe ind under sengen. På denne måde får man nemt og billigt et par ekstra kvadratmeter til opbevaring. Der findes mange forskellig og flotte løsninger på disse kasser, og man er altså ikke kun nødsaget til at gøre brug af de velkendte gennemsigtige plastikkasser på hjul.

Ønsker man en mere fashionabel løsning, og har man hænderne skruet ordentligt på, kan man hæve sengen og lave en løsning med nogle dybe skuffer, som kan hives ud. Det er selvfølgelig også muligt – og en del nemmere – at anskaffe sig en seng, hvor der allerede er bygget hylder ind i sengerammen fra starten af.

Sommertariffer på strøm: Sådan sparer du penge uden at løfte en finger

Læs også: Sommertariffer på strøm: Sådan sparer du penge uden at løfte en finger

Kombiner garderoben med spejle fra gulv til loft

Hvis man har brug for meget opbevaringsplads, så er det oplagt at gøre brug af soveværelsets vægge ved hjælp af specialbyggede garderobeskabe, der udnytter hele væggen. Det gælder både væggens bredde såvel som højden. På denne måde kan få lavet en flot løsning med masser af opbevaringsplads, som strækker sig i hele rummets længde og højde. Her vil der være plads til alt fra tøj, kufferter og julepynt til vasketøjskurve, foldbare madrasser og alt andet, man kan have brug for at gemme væk i hverdagen.

Et godt forslag til sådan en løsning kunne et InRet garderobeskab, som har 3 døre, der alle har spejle. Det giver fornemmelsen af, at rummet er større, end det egentlig er, samtidig med at man kan bestemme over antallet af hylder, skostativer og skuffer.

Brug natbordet til opbevaring

Har man brug for opbevaringsplads til de mindre ting i soveværelset, så kan man med fordel overveje at gøre natbordet til opbevaringsmøbel. Her er der nemlig god mulighed for at få fat i flotte natborde fyldt med skuffer, så der er plads til både ladere, sudokubøger og mobilen.

Et flot natbord gør desuden meget for soveværelsets indretning og design, fordi man her kan matche bordet til de øvrige møbler i rummet. Det er altså en god mulighed for at kombinere design og funktionalitet, og giver muligheden for at kunne opbevare de vigtigste ting tæt på sengen, så man nemt kan få fat på dem, når man har brug for dem.

CO₂-besparende cement og lækre typehuse: Sådan bygger eurodan-huse fremtiden

Læs også: CO₂-besparende cement og lækre typehuse: Sådan bygger eurodan-huse fremtiden

Har vinteren været hård ved dit sommerhus? Her er de skjulte skader, du skal tjekke for nu

Læs også: Har vinteren været hård ved dit sommerhus? Her er de skjulte skader, du skal tjekke for nu