Dette indhold er sponsoreret
Har du en lille etværelses lejlighed, eller måske ikke ret meget plads i din stue? Der findes utallige måder at indrette små rum på, så frygt ej. Når man mangler plads, søger man ofte efter inventar og indretningsstile der er yderst praktiske. Store hjørnesofaer, fine stålreoler og dobbeltsenge er måske ikke øverst på listen når man kun har 60 kvadratmeter at arbejde med. Men om du sidder i din ungdomsbolig, et familiehjem eller hos bedsteforældrene, så findes der mange praktiske løsninger.
Gør stuen multifunktionel
Er du på SU eller bor du på et kollegieværelse, kan pladsen ofte knibe. På de fleste genbrugsstationer eller i almindelige møbelbutikker kan du anskaffe dig dit livs bedste sovesofa! Den kan bruges som sofa, til opbevaring, og foldes ud til en stor og komfortabel seng. Er det ikke umiddelbart noget for dig, kan du lave en seng af kommoder. Derved får du så at sige skabsplads under din seng, og alligevel drømmesengen. Hvis du er så heldig, at bo på et kollegieværelse, vil du måske gerne adskille soveværelset fra spiseområdet. Ved hjælp af en reol eller skillevæg, kan du faktisk skabe en form for privatliv, med en hyggelig sovekrog og oven i købet godt med opbevaringsplads.
Udnyt højden
Det kan være en fordel at tænke opbevaring i højden, da man ofte glemmer hvor meget opbevaring man kan have op af væggen og helt op til loftet. Du kan eksempelvis hænge hylder over sengen eller dit spisebord, men hold dig til en enkelt væg eller to, da mange hylder kan give en følelse af kaos. Et andet funktionelt inventar er skabe! Skabe og garderober kan i stor stil købes, så de ikke fylder særlig meget ud i rummet, men mere i højden. Både smalle reoler, borde og skabe kan være gavnlige i et lille rum, så hvis du leder efter skabsmoduler og skriveborde der er smalle, kan du spare en hel del plads!
Få rummet til at virke større
Det kan dog være en udfordring at få rummet til at virke større, når det emmer af pladsmangel. Så hvis du leder efter en måde at bedrage øjet på, så prøv med spejle. Spejle i forbindelse med indretning af små rum, kan give en følelse af at rummet åbner sig op og bliver større. Det er simpelthen fordi spejle reflekterer lyset, så det føles som om der er mere luft at give af. Du kan også bruge lange gardiner der går helt ned til gulvet, som kan skjule klapstole, strygebræt og gulvmoppen, så de ikke står og fylder i det åbne rum.