Hjemmet
Sådan får du ren luft i hjemmet
Ren luft er ikke overraskende et hit, og ifølge Plantorama har indbyggerne i Vallensbæk en særlig forkærlighed for grønne luftrensere. På bare to år er salget af stueplanter stedet med 71 % i Vallensbæk. Ifølge en lokal forhandler skyldes det ikke mindst, at der i de senere år er kommet et øget fokus på klimaet […]
Ren luft er ikke overraskende et hit, og ifølge Plantorama har indbyggerne i Vallensbæk en særlig forkærlighed for grønne luftrensere.
På bare to år er salget af stueplanter stedet med 71 % i Vallensbæk.
Ifølge en lokal forhandler skyldes det ikke mindst, at der i de senere år er kommet et øget fokus på klimaet i boligen, skriver Plantorama i en pressemeddelelse.
Ifølge centerchefen i Vallensbæk-afdelingen Thomas Birkelund Eriksen, skyldes stigningen specifikt, at der fra kundernes side af, bliver spurgt til planter, der er gode for indeklimaet og det er derfor hovedsageligt dem, der bliver købt flere af.
Altså har forbrugeren taget den forskning til sig, der viser at planter er af afgørende betydning for at forbedre indeklima i hjemmet.
Planter producerer nemlig mere ilt, ligesom de også kan rense luften for kemikalier fra blandt andet rengøring, maling m.m.
Pas på med for mange planter
Men planter øger også luftfugtigheden i rummet, og derfor er det ikke godt at oprette en indendørs jungle i jagten på den rene og friske luft.
Nøjes med at have et par stykker i hvert rum, så du ender med at få for meget fugt i din bolig.
Og det er heller ikke ligegyldigt, hvilke typer af planter, som du vælger til dit hjem, for nogle er langt mere effektive end andre.
Ifølge virksomhedens ekspert i planter, Arne Persson, er det en bestemt gruppe af luftrensende planter, som du skal gå efter.
Det skal være de bladrige planter med relativt store blade. Det er sådan nogle som:
- Guldpalmen – Denne plante må ikke stå i direkte sollys. Den skal stå i halvskygge, og den skal vandes med jævne mellemrum. Det er nemlig vigtigt, at jorden forbliver fugtig. Dog skal du passe på, at du ikke i din iver kommer til at overvande den, så den bliver direkte våd i jorden.
- Væddeløberen – Denne planten er bedre til et lyst sted, selvom du også kan placere den i halvskygge, hvis dit hjem er sådan indrettet, at der ikke er superlyst. Den skal ligesom guldpalmen også holdes fugtig hele tiden, men den må heller ikke ende med at have direkte våd og smattet jord.
- Svigermors skarpe tunge – er ligesom svigermors bemærkninger ikke sådan at tage livet af, så den er perfekt, hvis du ikke har så grønne fingre, men det kræver, at planten får rigeligt med lys.
Den skal sjældent have vand, og faktisk må jorden gerne udtørre mellem vandingerne. Selve rosetten må ikke få vand, så vand kun i underskålen.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: