Hjemmet

Radiatorer virker ikke

Radiatorer virker ikke
Af Mikkel Preisler 25. juni 2019

Sådan får du varmen tilbage igen, når radiatorerne driller. Læs her, hvordan du gør, når du konstaterer: radiatorer virker ikke!

Det er en pest og en plage, når du må konstatere, at radiatorer ikke virker, uanset hvor meget du skruer op og ned for termostaten. Og ud over at det er irriterende at sidde pakket ind i tæpper og dyner og fryse i sit eget hjem, er det heller ikke godt for husets, hvis problemet står på for længe.

Radiatorer virker ikke

Så der er ingen grund til at kaste håndklædet i ringen og varme sig ved tanken om alle de penge du sparer på varmeregningen.

Ofte kan du dog selv fixe problemet, men det kræver selvfølgelig lige, at du ved, hvor du skal starte henne, og hvornår du skal give på og ringe til en fagmand.

Uheld i sengen? Sådan fjerner du tis fra madrassen

Læs også: Uheld i sengen? Sådan fjerner du tis fra madrassen

De 3 hyppigste årsager

Når radiatorerne i hjemmet forbliver kolde som is, skyldes det ofte mindst en af følgende 3 problemer:

  • For meget luft i radiatoren
  • For gammel pakdåse
  • Ventilnålen sidder fast

Det er heldigvis alt sammen ting, som er lette at ordne -også selvom du ikke synes, at du er fiks på fingrene eller har talent for gør-det-selv løsninger.

Men hvor skal du så starte henne for at finde ud af, hvad der er galt?

Luft 

Radiatorer virker ikke, når der er for meget luft i systemet. Derfor er du nødt til at udlufte radiatoren.

Det gør du ved at slukke for alt, hvad der hedder cirkulationspumper og selve fyret. Lad der lige gå 10 minutter, inden du begynder at pille ved noget og find et viskestykke frem, mens du venter og lægger det under ventilen til udluftning.

Når du skal udlufte en radiator, tager du fat omkring udluftningsventilen og drejer den mod uret, så luften kan komme ud. Når der begynder at komme vand ud, drejer du den på plads igen.

Kommer der ikke vand ud, skal du lukke den til igen og fylde vand på hovedanlægget ved kedlen. Herefter kan du starte både fyret og cirkulationspumperne igen.

Hvis der stadig ikke sker noget, gentager du proceduren for udluftning.

Hvis det ikke virker, kan du være nødt til at kontakte en fagmand, men prøv lige med de to andre muligheder, inden du ringer.

Ventilnålen

Radiatorer virker ikke, hvis ventilnålen har sat sig fast, og det sker ret ofte, at den gør det, når den har været slukket gennem længere tid for eksempel hen over sommeren.

Ventilnålen sidder inde i termostaten, og har ofte behov for at blive løsnet, når den ikke har været i brug et stykke tid, men det betyder ikke at det kan svare sig at gå og skrue på den i løbet af sommeren for at undgå problemet.

Til gengæld er det noget af det nemmeste at ordne -særligt, hvis termostaten er af en nyere model, men det er ingen ingeniøropgave blot fordi din termostat er af en ældre dato.

Start med at tage termostaten af. Er din radiator af en ældre model, skal du bruge en umbraco-nøgle.

Har du ikke sådan en, er den let at finde i byggemarkedet og koster kun i omegnen af 50 kr. for et helt sæt med forskellige størrelser, og det er bestemt prisen og turen værd, da det er et uundværligt redskab.

Har du derimod en radiator af nyere dato, kan du fjerne termostaten ved at skrue den mod uret.

Når du har fået den af, skal ventilen ”masseres”. Det gør du ved at trykke på den gentagne gange, indtil den har løsnet sig. Hvis det ikke sker, er du nødt til at ringe til en VVS’er.

Hvis du får den løsnet og radiatoren fortsat ikke virker, skal du til at se på pakdåsen.

Pakdåsen

En pakdåse kan godt blive for gammel, og så har den brug for at blive udskiftet. Pakdåsen er den møtrik, der sidder ved ventilen, og den skal vrides mod uret ved hjælp af en tang.

Møtrikken skal skrues helt ud, og så skal der skrues en ny pakdåse i. Husk at stramme den med tangen.

Skru en ny pakdåse i og stram til med en tang.

Hvis ingen af metoder hjælper, er der intet andet at gøre end at få fat på en fagmand, så han eller hun kan finde ud af, hvor fejlen er.

Her er det også en fordel, at du selv lige har gennemgået radiatoren, så du kan fortælle, hvad du har gjort og hvad der ikke virker, så fagmanden lettere kan spore sig ind på, hvad der er problemet.

Sådan holder du dit soppebassin friskt og klart hele sommeren

Læs også: Sådan holder du dit soppebassin friskt og klart hele sommeren

Farvel til kaffepletter: Sådan får du dine yndlingskrus til at se nye ud igen

Læs også: Farvel til kaffepletter: Sådan får du dine yndlingskrus til at se nye ud igen