Nyt: Udskyd betalingen af tilstandsrapport ved hussalg

Redaktionen — 06. apr 2019 08:49

En ny ordning gør det muligt at betale tilstandsrapporten helt op til et år efter, at den er bestilt. Det sker for at sikre, at den er tilgængelig for køber fra start, når boligen sættes til salg.

Det er ikke helt billigt at få udarbejdet en tilstandsrapport på huset, når det skal sælges, og huse kan i perioder risikere at skulle stå et stykke tid, før interesserede købere henvender sig.

Derfor vælger nogle at vente med at få rapporten lavet til der er købere, der viser interesse, men det er en farlig beslutning, der kan koste salget af huset, og derfor har OBH-Gruppen A/S iværksat et nyt tiltag, hvor det er muligt at betale for tilstandsrapport og el-eftersyn op til et år efter, at den er bestilt.

Det sker fordi de rådgivende ingeniører gang på gang oplever, at sælgere venter med at bestille rapporterne, indtil der er potentiel køber på banen, men det er nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde at gribe det an på.

Når tilstandsrapport ikke er udleveret på forhånd, kan det ændre på købers lyst til at købe boligen, og fremgår det af rapporten at der er fejl og mangler, kan det efterfølgende bruges til at presse prisen yderligere.

Begge dele kan resultere i en usolgt bolig.

Dertil kommer de købere der går uden om en bolig uden tilstandsrapport, fordi de gerne vil kende boligens tilstand og downloade de relevante dokumenter, inden de overhovedet bruger tid på en fremvisning.

Rapporterne er ikke kun vigtige for købere

Når en køber skal søge om lån, er det også vigtigt, om der kommer flere udgifter på for banken, ligesom banken vil være sikre på, at der foreligger den rette vurdering af boligen, inden de giver tilsagn om lån.

De kan altså også nægte lån, indtil de relevante rapporter foreligger.

Også sælgers ejendomsmægler vil som oftest bede om at få rapporterne lavet fra start, så et salg lettere vil kunne glide igennem.

Også skal tilstandsrapport og el-eftersyn også være på plads for at der kan tegnes en ejerskifteforsikring.

Energimærkning er lovpligtig, når der skal sælges fast ejendom, men der er ingen lov om at den skal ligge der fra start, selvom det hjælper køber til at få det fulde overblik over ejendommen. 

Men det er billigere at få lavet dem alle fra start end at få de sagkyndige ud flere gange for at få lavet rapporterne enkeltvis.

For at imødekomme problematikken har OBH-Gruppen A/S valgt at lancere et nyt tiltag, der giver mulighed for at udskyde betalingen af rapporterne i helt op til 12 måneder.

På den måde er det lettere at få lavet alle tre rapporter samtidig med at huset sættes til salg.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *