Nyheder

Nedtælling til lukning af boliglån

Det er særdeles gode tider for boligejere, der har brug for at låne til forbedringer eller spekulere i at komme til at sidde billigere i det. Der er dømt nedtælling til at boliglån med den ellers historisk lave rente på 1,5 pct. kommer til at lukke. Det sker nemlig, når lånene bliver handlet til en […]

shutterstock_1033586407.jpg
Af 29. marts 2019

Det er særdeles gode tider for boligejere, der har brug for at låne til forbedringer eller spekulere i at komme til at sidde billigere i det.

Der er dømt nedtælling til at boliglån med den ellers historisk lave rente på 1,5 pct. kommer til at lukke.

Det sker nemlig, når lånene bliver handlet til en kurs, der i gennemsnit ligger over 100.

Og det betyder, at der åbnes for de 30-årige lån med kun 1 % i fast rente.

De nye lån er ikke for alle

Sidder du med et lån på 2,5 % eller mere, er der god grund til at begynde at hive fat i banken, for at se om du kan komme til at lægge lånet om -særligt hvis du har en lang løbetid.

Men det er ikke alle, for hvem det kan betale sig at hoppe med på den kommende konverteringsbølge, der er den største siden 2015.

Nogle vil nemlig havne i lidt af et dilemma, når de skal til at overveje, om de skal til at lægge lånene i boligen om. Især hvis de i forvejen sidder med en lav rente, for det koster jo også at lægge et lån om hver gang.

Og sidder man med et af de meget lav-rentede, er det ikke ret lang tid siden, at der en der er betalt en hel del udgifter for at det i stand.

Nul procent i rente på tillægslån

Man skal dog ikke fortvivle, hvis man hører til dem, der ikke har gavn af at hoppe med på de nye lån pt., for har du friværdi i din bolig, og luft nok til at optage et 10-åriget lån, kom der nemlig gode nyheder på den front i sidste måned.

Her blev det nemlig muligt at optage et fastforrentet realkreditlån med rente på 0 pct. 

Bedre lån fås ikke for dem, der lige står og mangler et tillægslån, men selvom du ikke mangler pengene nu og her, kan det godt betale sig at se på mulighederne for at låne alligevel, hvis du eksempelvis står over for et gammelt tag med få år tilbage eller hvis køkken eller bad trænger til at blive opgraderet inden for de næste par år.

Bedst er det dog, hvis du har en lang tidshorisont i din boligøkonomi, og pengene skal gå til den type projekter, der giver værdi på længere sigt.

For en rente på 0 er ikke det samme som at lånet er gratis, og der skal løbende foretages bidragsbetalinger samt afdrages på lånet.

Topledernes nye fristed: Sommerhuset som status og investering

Læs også: Topledernes nye fristed: Sommerhuset som status og investering

7 % af danske familier ejer et sommerhus – og flere drømmer om at få et

Læs også: 7 % af danske familier ejer et sommerhus – og flere drømmer om at få et