Kronløbsøen: Ny ø på vej til Nordhavn

Redaktionen — 14. apr 2019 04:47

Et spektakulært og ambitiøst milliardprojekt er på vej til den Københavnske bydel.

Det varer ikke længe før, der kommer flere boliger til i Københavns Nordhavn. Det sker, når byggeriet af projektet Kronløbsøen er klar til at gå i gang med første etape.

Der er tale om et ganske særligt projekt, hvor der kommer en helt ny ø til, som skal huse flere hundrede boliger samt en parkeringskælder i flere etager under selve vandoverfladen. 

Det er PensionDanmark, By & Havn samt Nordkranen, der står bag det store projekt, der ventes at få en pris på 1,1 milliard, og det første ”spadestik” tages allerede i sommeren 2019.

Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted
Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted
Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted

Bæredygtighed og masser af lys og luft

Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe og tegnestuen Sted, der står for udarbejdelsen af det storstilede projekt, der både lægger fokus på hverdagsliv og bæredygtighed.

Kronløbsøen etableres fra bunden og kommer til at ligge mellem Sundmolen og Fortkaj i det indre Nordhavn.

Øen får i alt 233 lyse og luftige boliger, der har til huse i et seks etager højt byggeri, og en af de interessante tiltag kommer til at befinde sig under vandet. 

Her kommer nemlig en parkeringskælder i fire etager på 33.000 kvadratmeter under bygningen og under vandoverfladen, der skal rumme op til 1.100 biler, hvilket er kærkomment i det ellers parkeringspressede København. 

Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted
Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted

Parkeringskælderen er dog ikke kun tiltænkt øens beboere for i samme skynding bygges der over for Kronløbsøen et andet boligprojekt på 7.900 kvadratmeter, der skal huse 81 lejligheder, der altså får adgang til parkeringsanlægget.

En tunnel og tre broer, skal forbinde den nye ø med resten af Nordhavnen, så den bliver en naturlig del af området, der har beliggenhed tæt på både vand, metro og ikke mindst byen.

Og som med mange nye projekter, er der tænkt bæredygtighed ind i projektet fra start, så de nye boliger bliver certificeres efter DGNB-standarden på Guld-niveau, så det forventes at der bliver rift om lejlighederne, når de står færdige i 2023.

Der er også tænkt på hverdagen i byggeriet, hvorfor stueetagens 500 kvadratmeter kommer til at bestå af butikker, cafeer og restauranter for områdets beboere.

Ovenover vil der så være ejerlejligheder i flere størrelser.

De mindste lejligheder bliver på blot 50 kvadratmeter mens de største bliver på hele 200 kvadratmeter, men alle lejligheder i det resterende byggeri på 24.500 kvadratmeter kommer til at få mindst én altan. 

Beboerne får desuden mulighed for ekstra opbevaring i den 5.000 kvadratmeter boligkælder.

Det bliver NCC, der kommer til at stå for byggeriet af Kronløbsøen i en totalentreprise.

Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted
Foto: Vilhelm Lauritzen, Cobe og tegnestuen Sted

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *