Nyheder

Kommuner i Danmark

Danmarks 5,8 millioner indbyggere er i dag fordelt på 98 kommuner i Danmark i meget forskellige størrelser. Her kan du læse omkring kommunerne. Kommunen som begreb har en lang historie bag sig og kendes helt tilbage fra middelalderen, selvom begrebet har haft forskellige navne undervejs. Kommunernes opgaver blev indskrænket, da enevælden kom til og da […]

kommuner_i_danmark.jpg
Af 25. juni 2019

Danmarks 5,8 millioner indbyggere er i dag fordelt på 98 kommuner i Danmark i meget forskellige størrelser. Her kan du læse omkring kommunerne.

Kommunen som begreb har en lang historie bag sig og kendes helt tilbage fra middelalderen, selvom begrebet har haft forskellige navne undervejs.

Kommunernes opgaver blev indskrænket, da enevælden kom til og da grundloven blev indført i 1849, fik de lovfæstet deres selvstændighed og ret til selv at fastlægge sine opgaver – under tilsyn fra staten naturligvis.

Kommuner i Danmark

I 1970 blev gik kommunerne fra en ældre og lidt forvirrende opdeling til at blive til 277 kommuner, der var tilknyttet en amtskommune, som førte tilsyn med den pågældende kommune.

Det reducerede antallet af kommuner, da Sengeløse blev lagt ind under Høje-Taastrup og Store Magleby Sogn og Dragør Sogn blev til Dragør kommune, og der 275 kommuner fra 1974 og indtil 2003, hvor Bornholms Amt og øens 5 kommuner lagt sammen og dermed reducerede antallet til 271.

I 2006 blev Marstal og Ærøskøbing lagt sammen og blev til Ærø Kommune. Det betød, at der i en kort periode var 270 kommuner, som allerede året efter i 2007 blev reduceret yderligere til de 98 kommuner som vi kender i 2019.

Tiltaget havde navnet Strukturreformen, og ved samme lejlighed fik kommunerne tilført flere opgaver og ikke mindst mere personale fra amter og stat, da de 13 amtskommuner i stedet blev til 5 regioner og de 15 statsamter blev til 5 statsforvaltninger, der senere blev samlet til 1 (2013).

Blandt de nye opgaver var blandt andet trafikområdet (hovedvejene undtaget), miljøområdet og fornyelse af pas.

De nye kommuners størrelse

Mens langt de fleste kommuner oplevede sammenlægning med andre kommuner og dermed både et øget indbyggertal og areal, forblev en del af dem uændrede.

De der fik lov til at beholde deres størrelse i såvel areal som befolkningstal er:

Region Hovedstaden:

  • Albertslund kommune
  • Allerød kommune
  • Ballerup kommune
  • Bornholm kommune
  • Brøndby kommune
  • Dragør kommune
  • Frederiksberg kommune
  • Gentofte kommune
  • Gladsaxe kommune
  • Glostrup kommune
  • Helsingør kommune
  • Herlev kommune
  • Hvidovre kommune
  • Høje-Taastrup kommune
  • Hørsholm kommune
  • Ishøj kommune
  • København kommune
  • Lyngby-Taarbæk kommune
  • Rødovre kommune
  • Tårnby kommune
  • Vallensbæk kommune

Region Midtjylland

  • Samsø kommune
  • Odder kommune
  • Aarhus kommune

Region Nordjylland

  • Læsø kommune
  • Morsø kommune

Region Sjælland

  • Greve kommune
  • Ringsted kommune
  • Solrød kommune

Region Syddanmark

  • Fanø kommune
  • Fredericia kommune
  • Odense kommune

68 nye sammenlagte kommuner øgede deres størrelse betragteligt. Langt de fleste blev sammenlagt af 3 tidligere selvstændige kommuner, men enkelte blev lagt sammen af selvstændige kommuner, der blev splittet op. Her kan du se, hvor mange tidligere kommuner, der indgår i den enkelte nye kommune:

Sammenlagt af 2 kommuner:

  • Billund kommune
  • Brønderslev kommune
  • Furesø kommune
  • Gribskov kommune
  • Halsnæs kommune
  • Hillerød kommune
  • Køge kommune
  • Lemvig kommune
  • Rudersdal kommune
  • Stevns kommune
  • Struer kommune
  • Ærø kommune

Sammenlagt af 3 kommuner:

  • Egedal kommune
  • Esbjerg kommune
  • Faxe kommune
  • Fredensborg kommune
  • Frederikshavn kommune
  • Hedensted kommune
  • Holstebro kommune
  • Horsens kommune
  • Ikast-Brande kommune
  • Kerteminde kommune
  • Langeland kommune
  • Lejre kommune
  • Lemvig kommune
  • Norddjurs kommune
  • Nordfyn kommune
  • Nyborg kommune
  • Rebild kommune
  • Roskilde kommune
  • Sorø kommune
  • Svendborg kommune
  • Thisted kommune

Sammenlagt af 4 kommuner:

  • Frederikssund  kommune
  • Herning kommune
  • Hjørring kommune
  • Jammerbugt kommune
  • Middelfart kommune
  • Odsherred kommune
  • Silkeborg kommune
  • Skanderborg kommune
  • Slagelse kommune
  • Skive kommune
  • Syddjurs kommune
  • Vesthimmerland kommune
  • Vejen kommune
  • Vordingborg kommune
  • Aalborg kommune

Sammenlagt af 5 kommuner:

  • Faaborg-Midtfyn kommune
  • Favrskov kommune
  • Haderslev kommune
  • Holbæk kommune
  • Kalundborg kommune
  • Kolding kommune
  • Næstved kommune
  • Ringkøbing-Skjern kommune
  • Varde kommune
  • Aabenraa kommune

Sammenlagt af 6 kommuner:

  • Assens kommune
  • Guldborgsund kommune
  • Randers kommune
  • Viborg kommune
  • Mariagerfjord kommune
  • Tønder kommune
  • Vejle kommune

Sammenlagt af 7 kommuner:

  • Lolland kommune
  • Sønderborg kommune

De største og de mindste kommuner

De jyske kommuner fører suverænt, når det handler om at være størst på areal.

Her er det Ringkøbing-Skjern kommune der er den største efterfulgt af kommunerne Viborg og Herning. 

De mindste kommuner i Danmark er Frederiksberg og Vallensbæk Kommuner. De har et areal på kun 9 km2.

Og det er ikke overraskende fortsat København kommune, der er den suverænt største, når det gælder indbyggertal. På andenpladsen ligger Aarhus, mens Aalborg tager tredjepladsen.

De små ø-kommuner har færrest indbyggere og placerer sig dermed i bunden.

De kommuner hvor Indbyggertallet er steget mest i de sidste 9 år Vallensbæk, København og Aarhus. Her er tallene steget med hele 12-18 % i perioden ifølge Danmarks Statistik.

Generelt er indbyggertallet steget i 69 af danske kommuner, men der er også sket fald i indbyggertallet i 29 kommuner. De største fald er sket i kommunerne i Lolland, Ærø, Læsø og ikke mindst Lemvig.

Kommunernes opgaver

Blandt kommunernes hovedopgaver omsorg og uddannelse, er børnepasning, folkeskoler, sundhed, ældrepleje, socialforsorg, arbejdsmarked og ikke mindst serviceopgaver som folkeregister, biblioteker, museer, miljø og teknik, forsyning og redningsberedskab.

Det hele finansieres gennem bloktilskud fra staten og kommunale skatter på indkomst- og ejendom samt indtægter fra de kommunale virksomheder.

Kommunens opbygning

Kommunens ledes af en kommunalbestyrelse, undtagen København der ledes af Borgerrepræsentationen, der er på valg hvert fjerde år. Her er altid et ulige antal af medlemmer i bestyrelsen.

Borgmesteren er i langt de fleste kommuner den eneste politiker, der er fuldtidsbeskæftiget og han varetager kun den politiske side af det hele, da administrationen i kommunen ledes af kommunaldirektøren.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.