Nyttig viden

Hold dig fra det! 4 ting du aldrig bør gøre, når du går på toilettet

Din toiletvaner betyder mere, end du tror. Gør dem lidt smartere – og undgå unødvendigt ubehag, pres og problemer i numseafdelingen.

Depositphotos_50146699_S.jpg
Malene Kristiansen
Af Malene Kristiansen 28. marts 2025

Det virker så simpelt: Gå ind, sæt dig, gør dit – og videre med dagen. Men faktisk er der en hel del, du ikke bør gøre, når du går på toilettet. Små vaner, der måske virker uskyldige, men som i længden kan gøre skade på din krop. Her er de mest almindelige toilet-fejl – og hvordan du undgår dem!

Lad være med at ignorere trangen!

Vi kender det alle: Du er midt i noget, og kroppen siger “nu!” – men du tænker “senere.” Dårlig idé. Når du ignorerer trangen, begynder afføringen at tørre ud, og så er der større risiko for forstoppelse og pres – og det kan føre til hæmorider. Av.

Gør i stedet: Gå på toilettet, når kroppen kalder. Ikke en time efter.

Drømmer du om feriebolig i udlandet? Her er 7 ting, du skal holde øje med

Læs også: Drømmer du om feriebolig i udlandet? Her er 7 ting, du skal holde øje med

Sid rigtigt – det gør en forskel

Ja, der er faktisk en “rigtig” måde at sidde på toilettet. Du sidder for oprejst! Det bedste er at læne dig lidt forover og stille fødderne på en lille skammel. Det efterligner squat-positionen – som kroppen er bygget til.

Gør i stedet: Brug en lille fodskammel (eller en omvendt skobakke – hey, vi dømmer ikke) og sid let fremoverbøjet.

Drop mobilscroll og lange toilet-sessioner

Vi ved det – det er fristende at tage telefonen med og lige tjekke Insta, nyheder og to afsnit af et reels-maraton. Men det kan faktisk skade dig. Jo længere tid du sidder, jo mere tryk får du på endetarmen – og det øger risikoen for hæmorider.

Gør i stedet: Brug toilettet som et toilet – ikke som læsehjørne eller SoMe-hule.

Glem ikke kost og væske

En sund mave starter ikke på toilettet – den starter i køkkenet. Hvis du ikke får nok fibre og væske, får du heller ikke den afføring, kroppen har det bedst med.

Gør i stedet: Spis masser af grønt, fuldkorn og drik 1,5-2 liter væske om dagen.

Skal du lufte ud, når du støvsuger? Svaret er et rungende JA!

Læs også: Skal du lufte ud, når du støvsuger? Svaret er et rungende JA!

Nabobrændeovnens røg driver ind? Sådan får I frisk luft og god stemning

Læs også: Nabobrændeovnens røg driver ind? Sådan får I frisk luft og god stemning

Nyttig viden

Se flere artikler