Har du beton i din ejendom, skal du være opmærksom på en fejl, der kan ende i dyre reparationer – også selvom du har haft fagfolk på opgaven. Branchen advarer mod forkert lim og puds.
Er der brugt lim eller puds, der ikke er godkendt til porebetonblokke, er der risiko for at blokkene løsner sig, det kan resultere i revner i påsatte fliser og puds der falder af.
Selvom fejlen er kendt, udsender Dansk byggeri og Det Stående Byggepanel en advarsel, for den begås fortsat.
Det viser en gennemgang af ni forskellige opgaver, som konsulenter fra Teknologisk Institut har kigget på.
Årsagen er ifølge dem, at der er brugt forkerte puds- og fugematerialer på porebetonblokkene.
Det skriver Ingeniøren.
Gammelkendt problem
Producenterne er ifølge mediet godt bekendt med problemet, for de ser det fortsat jævnligt.
Og selvom fagfolkene i porrebetonbranchen ved at det lim og puds, der arbejdes med, skal være testet og godkendt til porrebeton, er det åbenbart ikke almen viden alle murere og montører.
Problemet sker, fordi der opstår en kemisk proces, og derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at din murer eller montør er klar over problemet, hvis du er i gang med at bygge.
Ellers kan det i sidste ende hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse.
Problemet opstår typisk i forbindelse med et fugtigt miljø omkring materialerne, og skaderne ses derfor typisk på huse, der ikke har tagudhæng.
Til gengæld er problemet med beton meget let at forbygge.
Undgå problemet med færdige systemer
Det Stående Byggepanel anbefaler, at der bruges færdige systemer af blokke, fugelim og puds, frem for at lave det hele fra bunden eller at man forhører sig hos producenten, om hvilke puds- og fugematerialer, der er henholdsvis egnede og uegnede i forbindelse med blokkene.
Er du i tvivl, eller har du købt importerede produkter, kan det være en god idé at foretage en undersøgelse af de forskellige materialer, inden du går i gang med at bruge dem.
Er din byggeproces for længst overstået, og opdager du, at du bor i et hus med netop det problem, opfordrer Teknologisk Institut dig til at henvende dig til dem.
Ved du, hvilke håndværkere der har stået for byggeriet i hjemmet, er det nok også en god idé at tage kontakt til dem, og forhøre dig om, hvorvidt de er klar over problemet, da det ifølge de kilder som Ingeniøren har talt er et tilbagevendende problem.