Hjemmet

Farvel til “hundehjem” og katte-kulør: Sådan slipper du af med kæledyrslugt i dit hjem

Kæledyrslugt er helt normalt, men det betyder ikke, du skal acceptere det. Med lidt vedholdenhed og nogle enkle tricks kan dit hjem både føles og dufte rent – uden at miste varmen og charmen fra dine firbenede venner.

Dog_Canis_lupus_familiaris_1.jpg
Malene Kristiansen
Af Malene Kristiansen 2. april 2025

Vi elsker dem. De er søde, trofaste og charmerer sig ind i hjertet med et blik. Men lad os være ærlige: kæledyr kan lugte. Og selvom du måske ikke selv lægger mærke til det længere, kan dit hjem godt afsløre, at der bor en firbenet roomie.

Men bare rolig – du behøver ikke spraye rummet til i parfume. Med de rigtige tricks kan du få hjemmet til at dufte friskt igen, uden at det går ud over hyggen (eller din hunds næse).

Vask det, der kan vaskes

Kæledyr elsker bløde steder – tæpper, sofaen, deres egen seng – og det er her, lugten gemmer sig.

  • Vask deres seng og tæpper ca. hver anden uge.
  • Brug parfume- og farvefrit vaskemiddel, som er skånsomt for deres hud og snude.
  • Glem ikke puder og plaider, de også putter sig i.
Vinduespudsning topper listen over danskernes mest hadede rengøringsopgaver

Læs også: Vinduespudsning topper listen over danskernes mest hadede rengøringsopgaver

Støvsug som en boss

Hår og støv = lugtfælde. Især i tæpper, møbler og kroge.

  • Brug en støvsuger med HEPA-filter, som fanger allergener og partikler.
  • Gå ekstra grundigt til værks i områder, hvor dyret opholder sig mest.

Brug naturrens og eddike

Kattebakker, uheld på gulvet eller “favorit-hjørnet”? Her kan du bruge:

  • Hvid eddike og vand (1:1) i en sprayflaske – neutraliserer lugt effektivt.
  • Natron drysset på tæpper eller madrasser – lad det virke natten over og støvsug det op.

Luft ud – som i rigtig udluftning

Det lyder banalt, men det virker. Åbn vinduer og skab gennemtræk i 10-15 minutter dagligt. Frisk luft banker altid lugten ud.

Brug lugtfjernere – med omtanke

Drop de kunstige sprays, der bare dækker over lugten. Gå i stedet efter:

  • Aktivt kul-baserede lugtfjernere.
  • Duftposer med lavendel eller citrus – men sørg for, de ikke er giftige for kæledyr.
Sådan slipper du af med lugten af bål

Læs også: Sådan slipper du af med lugten af bål

Sådan fjerner du røglugt fra tobak – effektivt og nemt!

Læs også: Sådan fjerner du røglugt fra tobak – effektivt og nemt!