Få luft i økonomien ved tjek af forsikringer

Redaktionen — 04. okt 2019 09:03

Sponsoreret indhold

Hvis du går dine forsikringer igennem, kan du være heldig, at der er store summer af penge at spare. Generelt er det en god idé at efterse sine udgifter løbende. Dette gør, at du får styr på din privatøkonomi samt har et overblik over den – og netop dette kan være med til at give dig luft i økonomien.

For med overblikket kan du bedre se, hvor du kan skære ned i dine udgifter. Efterse derfor både din økonomi og forsikringer minimum én gang årligt. Læs mere om hvorfor lige her, og få også gode råd til, hvordan du netop får bedre luft i din økonomi – penge, du kan smide i opsparingen til en ny bolig. 

Måske du betaler for noget, du reelt set ikke bruger

Når først man har tegnet en forsikring, er der ikke mange danskere, der ser forsikringspolicen igennem igen. Det hele kører automatisk med betalingsservice, hvor regningerne blot bliver betalt. Derfor kan det være år siden, at du sidst har kigget på din forsikringspolice – og meget kan være sket siden da. Måske du betaler for noget gennem din forsikring, som du reelt set ikke bruger? Så er det en god idé at skære det fra. Måske du har inkluderet ting i forsikringen, du ikke var klar over – men som du netop kan drage nytte af i hverdagen? Så gælder det da bare om at udnytte det, du betaler for. 

Gennemlæs din forsikringspolice nøje for at se, om du er dækket godt nok ind, om du betaler for unødvendige ting, eller om du ikke gør nok gavn af dækningerne. Når du har godt styr på din forsikringspolice, er det også nemmere at sammenligne din eksisterende forsikring med nye tilbud. 

Indhent tilbud fra konkurrenterne, og snak med selskabet

Nu hvor du ved, hvad du reelt set betaler for ved dine forsikringer, skal du i gang med at kontakte konkurrenterne. Indhent gerne tilbud fra mindst tre forsikringsselskaber. Her kan du sammenligne priserne med hinanden, samt hvad de dækker. Dette er en fantastisk måde at spare penge på, fordi markedet kan have ændret sig gevaldigt, siden du tegnede forsikringerne sidst. Samler du alle forsikringerne hos ét forsikringsselskab, er der ofte gode penge at spare også. Her giver selskaberne typisk samlerabat. 

Overvejer du, hvorvidt du skal spare pengene væk og lade være med at tegne en ejerskifteforsikring, kan det i det lange løb være dumt. Køber du et hus, som senere viser sig at være fuld af fejl og mangler, kan det koste dig ekstremt dyrt. Læs mere om, hvorfor ejerskifteforsikringer er fordelagtige på Informeo

Tjek, om du er dobbeltforsikret 

Med alle de forsikringer, der findes i dag, kan man hurtigt komme til at overforsikre sig selv. I forbindelse med gennemgang af dine forsikringer bør du derfor også se, om du er dækket dobbelt ind. F.eks. kan din indboforsikring dække spild af kaffe på din computer, hvor den går i stykker for et mindre selvrisikobeløb. Her vil det ikke være nødvendigt at købe en computerforsikring i elektronikforretningen. 

Det nytter ikke noget at være dobbeltforsikret på grund af forsikringsaftaleloven. Ifølge forsikringsaftaleloven kan du kun få et tab erstattet én gang. Har du f.eks. indboforsikring plus tillægsforsikring eller to indboforsikringer, er en af forsikringerne altså spild af penge. Du vil nemlig kun kunne få erstattet det ødelagte ét af stederne. Du skal dog være opmærksom på, at forsikringer af begivenheder godt kan give dobbelterstatning. Brækker du f.eks. hoften, kan du godt få erstatning fra to ulykkesforsikringer.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *