De 4 største havetrends i 2019

Admin — 20. jun 2019 23:25

Er du med på havemoden eller trænger haven til en make over?
Se, hvad der rykker lige nu.

Ifølge Cph Garden er de 5 største tendenser i haven lige nu følgende:

Design af haven

Haven er ikke længere blot et udeareal rundet om huset med kedelige ”brug og smid væk”- møbler som billige plastikmøbler. Det er nærmere et rum i stil med de rum, som vi finder i resten af huset såsom køkkenet og stuen, der har deres særegne formål.

Derfor kalder den også på indretning i forhold til, hvordan man ønsker at bruge den i dagligdagen. 

  • Hvilken funktionalitet ønsker man?
  • Skal haven opdeles i områder?
  • Skal der være designklassikere eller mere moderne møbler?
  • Hvor stor en del af haven skal overlades til naturen?

Der skal være plads til trivsel, natur og ikke mindst til at stresse af, når vi har brug for det, uanset om det betyder yoga på plænen eller kolde drinks i solstolen.

Bæredygtighed

Det er ikke kun vores forbrug til hverdag, der skal bæredygtigt. Det skal haven også.

Der er for eksempel et større fokus på den vilde natur, planter der naturligt har rod i Norden og ikke mindst biodiversitet.

Dyre-og planteliv skal hænge sammen, og der byttes planter som aldrig før i stedet for at konsekvent starte med at køre til planteskolen.

Og der tænkes i plads til nyttedyr og andre dyr, der er med til at skabe liv i haven.

Udnyttelse af små haver

Naturen er rykket tættere på i stor stil. Der står krydderurter i vindueskarmen, kartoffelkrukker på altanen og blomsterkrukker, hvor der er plads. 

Uanset, hvor lille arealet er, og om der er tale om en kolonihave eller en potte, er der altid plads til en eller anden form for Urban gardening og det at være tæt på naturen. Uanset om resultatet skal spises eller blot pynte.

Fra jord til bord

En køkkenhave i dag kommer ikke af nød, som den gjorde på vores forfædres tid.

Det at være selvforsynende handler ikke om ikke at have råd, men om alt fra bevidsthed omkring klima til bevidsthed omkring den mad vi spiser.

Vi følger råvaren hele vejen og der er noget særligt ved at hente maden i haven frem for supermarkedet, hvor vi ikke, hvor længe varen har ligget på hylden. 

I takt med at vi bliver mere bevidste om klimaudfordringer, bliver vi også bevidste om, hvorfra vores frugt og grøntsager kommer. 

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *