Køb og salg

Ægtepar har sat dansk ø til salg

Ægtepar har sat dansk ø til salg

Nu har du mulighed for at få fingrene i din helt egen ø, hvis du altså har guld nok på kistebunden.

Har du nogensinde drømt om at være herre over din egen ø?

Så er det nu, du skal slå til, for det er ikke så tit, at der ligefrem bliver sat en ø til salg i Danmark.

Ifølge den lokale ejendomsmægler, skal du have mindst 15 millioner op af foret for at kunne blive ø-ejer. 

Denne gang er det øen Halmø, der er sat til salg. 

Øen ligger i Det Sydfynske Øhav mellem Fyn og Ærø, og er i dag ejet af ægteparret Peter og Gitte Didrichsen.

Men efter godt og vel 40 år som ø-ejere, er det blevet tid til at sælge, fordi alderen trykker, og fordi ingen arvinger er interesserede i den isolerede ø, skriver Fyens Amts Avis.

Og hvad får du så for pengene?

Halmø er 43 hektar stor, og der ligger kun en bolig på øen.

Halmøgård, som den så opfindsomt hedder, er en 200 kvadratmeter stor bolig Halmøgård.

Øen ligger ud for byen Ommel, der er tæt ved Marstrand på Ærø, og der er ikke bopælspligt på den lille ø.

Ejendommens vurdering lyder på 3,8 millioner kroner, mens selve grunden er vurderet til omkring 1,2 millioner i den offentlige grundværdi, men man skal altså op i omegnen af de 15 millioner for at kunne komme i betragtning som køber, fordi der jo er tale om noget helt særligt, når det er en ø.

Læs også: Nyheder for pensionister

Man skal dog også selv kunne finde ud af at komme til den – der går nemlig ingen både eller færger derud.

Prisen på danske øer

Halmø er ikke den første danske ø der er til salg, og ej heller den første i Det Sydfynske Øhav. 

Ifølge TV2 gik en anden ø i det område, Siø, i 2018 for et ukendt beløb. Prisen var her sat til hele 39 millioner, men ifølge tv-kanalen var den blevet nedsat med mindst 6,5 millioner, efter at have været til salg i 2,5 år.

Peberholm, der ligger i Roskilde Fjord, blev i 2016 solgt for knap to millioner kroner.

Egholm blev i 2016 solgt for 21,5 millioner kroner. Øen ligger i Storebælt ud for Skælskør.

Middelgrundsfortet, der ligger i Øresund blev solgt for 20 millioner kroner i 2015. Køberen var Det danske spejderkorps, der fik hjælp af fondsmidler til at kunne rejse pengene.

CO₂-besparende cement og lækre typehuse: Sådan bygger eurodan-huse fremtiden

Læs også: CO₂-besparende cement og lækre typehuse: Sådan bygger eurodan-huse fremtiden

Mindre tilbage i skat? Boligskatten sætter nu sit aftryk på årsopgørelsen

Læs også: Mindre tilbage i skat? Boligskatten sætter nu sit aftryk på årsopgørelsen

Køb og salg

Se flere artikler