Øvrige Nyheder

Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta

Pressemeddelelse

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 30. marts 2026

Pressemeddelelse

For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta – et af danskernes absolutte favoritrejsemål.

Regionale lufthavne har altid været en stor og vigtig del af Apollos DNA. Nu udvider rejsearrangøren satsningen med en helt ny direkte rute fra Aarhus Airport til Kreta – som år efter år udmærker sig som en af sommerens mest populære rejsemål. Det er første gang, Apollo tilbyder egne charterrejser fra lufthavnen i Aarhus, men det sker som følge af øget efterspørgsel fra de rejsende i Midt- og Østjylland samt øget aktivitet i lufthavnen.

– Vi ved, hvor vigtigt og værdifuldt det er for vores gæster at kunne rejse direkte og problemfrit. Derfor er vi meget glade for nu at kunne tilbyde direkte fly fra Aarhus til et af sommerens mest populære rejsemål, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.

Apollos rejser fra Aarhus til Kreta vil flyve hver mandag fra den 15. juni til den 3. august. Flyvningerne gennemføres af Aegean Airlines med 174 pladser om ugen.

Én ø – mange muligheder
Kreta er ikke blot Grækenlands største ø – det er også en af de mest mangfoldige. Fra Aarhus flyver Apollo direkte til det bedste af det bedste: Chania-kysten. Dermed kan man vælge mellem hele 11 forskellige rejsemål, hver med sit unikke særpræg – heriblandt familievenlige Platanias, strandparadiset Rethymnon og autentiske Plakias.

– Det bedste ved Kreta er, at alle kan opfylde deres feriedrøm, uanset interesse, livsfase eller budget. Her findes der noget for enhver smag – fra smukke sandstrande og skjulte badebugter til spændende gastronomi og spektakulær natur. Derfor går øen aldrig af mode, siger Bisgaard.

Kreta er også en unik destination, når det gælder hoteludvalg. I alt tilbyder Apollo over 160 forskellige hoteller på øen. Flere af disse er rejsearrangørens egne koncepthoteller – skræddersyet til både familier, voksne par og dem, der foretrækker et tydeligt, autentisk præg. Apollo har også to rendyrkede sportshoteller på Kreta – perfekt til den aktive ferie!

– Det betyder meget for os at kunne udvide vores udbud med en stærk aktør som Apollo. Kreta er et meget efterspurgt rejsemål blandt midt- og østjyderne, og ruten gør det endnu nemmere at starte ferien med sol, strand og græsk gæstfrihed tæt på hjemmet. Vi ser en klar vækst i rejselysten fra Aarhus Airport, og samarbejdet med Apollo er et vigtigt skridt i vores ambition om at tilbyde endnu flere attraktive feriemuligheder,” siger Lotta Sandsgaard, administrerende direktør i Aarhus Airport.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Øvrige Nyheder

Se flere artikler