3 tips til dig som flytter i lejebolig

bolignyt — 16. aug 2019 12:48

Man er altid usikker når du flytter et nyt sted hen. Der kan opstå mange forskellige spørgsmål, og det gælder uanset om du flytter for første gang eller det er den tiende gang, du flytter. Det har dog aldrig været nemmere, at skifte adresse og få et nyt hjem. Det er muligt at finde lejeboliger online, og få præcis den bolig, som du går og drømmer om. Mange sider har en søgemaskine, så du kan finde netop den slags bolig i det område, som du ønsker. Dog er der stadig en række ting, som du skal være opmærksom på, når du flytter ind i en lejebolig. Nedenfor kan du læse om tre tips som du kan bruge når du flytter ind i en lejebolig.

1. Lejekontrakten skal læses igennem 

Lejekontrakten er det vigtigste stykke papir, når du skal anskaffe dig en lejebolig. I den står regler, husleje, alle kravene som du som lejer skal overholde, men måske vigtigst af alt - hvad du som lejer kan gøre krav på. 

Mange udlejere benytter sig af en standardkontrakt, som findes på boligstyrelsens hjemmeside, som indeholder alt det standard, såsom huslejeprisen, om man må have kæledyr i opgangen og hvorvidt lejer eller udlejer står får at skifte inventaret. Dog er der ofte bagerst i kontrakten en række regler og krav, som udlejer selv har stået for. Det er specielt her, du skal være opmærksom. Dette skal du læse ekstra godt, da det ofte er her, hvor de finurlige formuleringer og de små ting kan forekomme, som i sidste ende kan koste dig for eksempel dit depositum. 

Du kan med fordel få læst kontrakten igennem af en god ven eller en forældre. Lad dem gå igennem kontrakten, og diskuter den efterfølgende med dem, så du kan mindske risikoen for at overse noget. 

2. Tjek inventaret og vinduerne

Når du kigger på lejligheden, så husk at tjekke standen på de hårde hvidevarer og vinduerne. Det kan forekomme, at du selv skal stå for at udskifte køleskab, opvasker eller andet, og derfor er det en god ide at kende standen på dem. Hvis de er ved at falde fra hinanden, så kan du med fordel tage en snak med udlejer om at udlejer selv skal stå for udskiftningen af dem inden du flytter ind. Der findes mange alternativer til at bygge et køkken, uden at skulle investere i både skabe, låger og nye hvidevarer - overvej smarte løsninger som en elektrisk ovn eller en fritstående opvaskemaskine.

3. Et godt budget er vigtigt 

Et godt budget kan redde de fleste økonomier, da det skaber overblik over ens indkomster og udgifter. Det gode budget er inddelt i forskellige kategorier lige fra: Indkomst, faste udgifter og variable udgifter.

Indkomsten i et budget beskriver alle de penge, som du får ind hver eneste måned. Dette gælder både løn og offentlige ydelser som kontanthjælpe eller SU. 

De faste udgifter beskriver alle de udgifter, som du fast har hver måned. Det vil sige husleje, el og vand-gebyrer, streamingtjenester, lån, opsparing osv.  

De variable omkostninger vil ændre sig fra måned til måned alt efter hvad du køber ind af mad, køber af gaver, bruger på tøj osv. Dette er udgifter, som kan variere efter hvor dygtig du er til at spare op og gå på tilbudsjagt.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *