3 tips til at undgå at begå fejl, når du køber bolig

Admin — 24. apr 2019 16:08

Det er både let at lade sig forføre og blive for hurtigt afskrækket, når du er på boligjagt. Her kan du se, hvordan du bedst holder hovedet koldt og gør det bedste boligkøb.

Der er mange ting, der spiller ind, når du skal investere i en ny bolig. Dels er husstandens reelle behov og dels er der æstetik og ikke mindst økonomi.

Men det er let at komme til at betale for meget enten ved selv købet eller efterfølgende, så kan du se, hvad du bør lægge vægt på, og hvad du skal gå mindre op i, når du er på udkig efter et nyt hjem.

Behov

Gør dig klart, hvad der er dit reelle behov, inden du tager ud og ser på boliger. 

Skal den tjene som en starterbolig eller otium, eller har du rent faktisk planer om at stifte familie i fremtiden?

Skal der være plads til hjemmeboende børn eller er der store møbler eller arvestykker som er et must at få plads til?

Der er masser af spørgsmål, som du skal have afklaret, inden du så meget som søger efter bolig.

Æstetik

Det kan være svært at abstrahere fra din personlige smag, men det er et must, at du gør det, så du undgår at komme til at betale for meget for en bolig du forelsker dig i eller kommer til at købe et sminket lig, eller går glip af en virkelig god deal, fordi der er nogle ting på det æstetiske plan, som du ikke kan finde ud af at se bort fra.

Ignorer alt, hvad der hedder indretning i første omgang og se på husets stand og grundplan i stedet.

Det er værd at skrive sig bag øret at slidt ikke er det samme som et grimt og at gulve, lofter, køkken, bad og bryggers kan skiftes ud, hvis det ikke falder i din smag, men det betyder ikke, at du nødvendigvis kan bruge det til at forhandle prisen ned med.

Til gengæld er det ikke alle vægge der kan væltes, hvis du ønsker at lave om i husets grundplan.

Tag en håndværker eller byggesagkyndig med ud og kigge på det i anden omgang, hvor I bl.a. kigger efter ting der reelt er udslidte, så du kan bruge dem til at forhandle prisen ned på en saglig måde, der ikke skaber en negativ dialog mellem dig og sælger.

Økonomi

Lad være med at kigge på boliger, der ligger på det maximale af, hvad du har råd til ifølge låneberegningerne. 

Gå efter boliger der ligger omkring 3-500.000 kr. under det som du ellers har budget til.

Gør dig klart, hvilket beløb der er dit mål for forhandlingen, og hvilket du kan strække dig til.

Vær nøgtern og saglig omkring de ting, der ligger til grund for at du ønsker at forhandle prisen ned, og overhold den gode tone. Lad for alt i verden vær med at inddrage din smag i et forsøg på at tale værdien af boligen ned.

Følelser og forhandling går ikke godt i spænd, og hold på dit, hvis sælger forsøger sig med at fortælle, at der også er andre interesserede købere. Du skal aldrig føle dig presset til at købe.

Der kommer med jævne mellemrum andre boliger som du også let kan falde for.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *